Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Weekendtur 2025

september 12, 2025 - september 14, 2025

I år har vi planlagt at tage en tur til Lolland, hvorfra vi kører til Burg om Lørdagen for at deltage i Femern Oldtimertræf.

Vi skal bo på Hotel Lolland i Nørreballe, et virkelig hyggeligt Hotel hvor ejeren prøver at holde indretningen i 1943 stil. Han har været rundt på diverse loppemarkeder for at finde inventar til Hotellet, dog har han valgt at få lavet nye gode senge til alle værelser.

De værelser der ikke har eget toilet og bad, har det lige ved siden af eller overfor på gangen.

Vi mødes på parkeringspladsen ved Uno-x Ny Præstøvej 100 i Næstved, og kører samlet herfra kl. 10.00.

Herfra går turen mod Eskilstrup hvor vi skal have en guidet tur i Krokodille zoo. Efter endt rundvisning  nyder vi vores medbragte frokost.

Herefter kører vi til et spændende sted som indtil videre er hemmeligt, inden turen går mod Hotel Lolland, hvor der om aftenen bliver serveret aftensmad. Hvis der er nogen der har lyst til at bage en kage, er de meget velkomne.

Lørdag morgen kører vi tidlig mod Rødby og tager færgen over kl. 7.00. Morgenmaden kan købes ombord på færgen eller i Burg, når vi er kommet frem og har fået placeret vores biler. Når man har nydt dagen i Burg, tager man færgen tilbage til Rødby.

Der servers aftensmad på Hotellet og derefter er det hyggetid.

Søndag morgen er der morgenmad inden det er tid til at køre hjemad efter en hyggelig weekend.

Hotellet har plads til maximalt 39 personer  (dog lidt flere, hvis nogen har lyst til at bo 3 på et trippel værelse), så det er en god ide at tilmelde sig tidligt.

Denne weekend med Hotel ophold og oplevelser koster 1600 kr. pr. person. Ved tilmelding senest 25 april, betales et depositum på 800 kr. på reg: 2300 konto nr.: 6278659613.                                          Restbeløbet betales senest d. 31 juli.

Bemærk tilmelding er bindende.

Hilsen Aase og Steen

Detaljer

Start:
september 12, 2025
Slut:
september 14, 2025