Lørdag d. 3 Maj mødtes vi på parkeringspladsen ved Mørkøv hallen for samlet at køre tur mod Dragsholm Golf Club hvor generalforsamlingen skulle holdes. 2o flotte køretøjer blev det til, og der snakket lystigt og sparket lidt dæk inden køreturen.
Fra Mørkøv kørte vi bl.a. igennem Knabstrup og Nr. Jernløse, Hagested og et flot stykke langs Lammefjorden med udsigt til vandet.
Ved Super Brugsen i Vig var der kaffepause med medbragt kaffe og klubben havde sørget for lækker kringle. Det var ikke helt så let at få en parkeringsplads, da der hver lørdag er markede i Vig, men det gik.
Så gik det videre mod Dragsholm Golf Club hvor vi der var rigtig lækker Buffet, samt kaffe og kage under generalforsamlingen.
Formanden fortalte lidt om Året der var gået, Mette fremlagde klubbens regnskab og der blev afholdt valg til Bestyrelsen. I år var der ingen udskiftning på posterne, alle ønskede genvalg og ingen andre ønskede at stille op.
Bestyrelsen havde fremsat forslag om ændringer af vedtægterne og ændring af aldersgrænsen på køretøjerne. Der var en debat omkring disse og der blev foretaget en lille justering i formuleringerne. Der var ingen indkomne forslag så dagen blev afsluttet med tak for god ro og orden.
Tak for en rigtig hyggelig dag